lørdag den 10. september 2011

Den dag

Dette billede er taget den dag, vi fik et nyt familiemedlem. Som det ses, var Alba meget glad for at se hende. Hun er en lille skønhed med tykt, rødt mohairhår og den blødeste krop i økologisk bomuld, fyldt med økologisk uld. Hun har den fineste kjole i blommefarvet hør med liberty-kantbånd på. Hun var ventet med længsel. Af moderen.


Dukken er håndlavet i Frankrig af denne fantastiske kvinde. Jeg ventede i fire måneder, men det var det hele værd. Indtil videre pynter hun i Albas værelse - og får en ordentlig krammekyssetur af hende i ny og næ - men om nogle år er de sikkert uadskillelige.

Hun har endda en fødselsdag.



fredag den 9. september 2011

Lys

Det er i aftagende ... man får snart brug for et slumretæppe.




torsdag den 8. september 2011

Til glæde for mor og barn

Man skulle helt ærligt tro, at Albas værelse var mit ... både fordi det rummer en del af mine egne gamle ting, men det nytilkomne lugter i den grad også af mor. Jeg håber, hun kan lide det eller kommer til at kunne lide det. Ellers må hun gøre oprør, når hun bliver teenager - eller blot være inpsireret til at skabe sin egen æstetik.









Et lillebittebitte testel, jeg fik i fødselsdagsgave af mine klassekammerater i børnehaveklassen.

Nørd

Jeg samler på: snor, bånd, silkebånd, grossgrain, skråbånd ... tape, papir. You name it. Nå ja, og blyanter. Og kuverter.

Jeg samler vist nok også på legetøj ... skraber i hvert fald en helt masse til mig, som Alba er for lille til at lege med endnu.

Farvel sommer

September er dejlig, det er den da. Men også melankolsk, fordi det stadig er sensommer med strejf af efterår, og fordi lyset, temperaturen og fuglene siger, at vinteren altså er lige om hjørnet. Jeg må skrive lidt om nogle skønne sommerminder:


Den mest perfekte lille kage på en svensk landcafé.


Den allerallerførste lathyrus. Som var lyserød og duftede bedre end alle de, der kom efter.



Det kræver lidt af et fjæs af selv en jordbærhjelm at sætte så mange jordbær til livs.




High tea i Molskroens have.


Sommerens favoritdisciplin: bærspisning. (skarpt forfulgt af gåvognen). Blåbær og vilde hindbær.

De dage, hvor tiden stod næsten helt stille.


Glæder mig til næste år.