September er dejlig, det er den da. Men også melankolsk, fordi det stadig er sensommer med strejf af efterår, og fordi lyset, temperaturen og fuglene siger, at vinteren altså er lige om hjørnet. Jeg må skrive lidt om nogle skønne sommerminder:
Den mest perfekte lille kage på en svensk landcafé.
Den allerallerførste lathyrus. Som var lyserød og duftede bedre end alle de, der kom efter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar