lørdag den 25. juni 2011

Om kager

For det første vil jeg gerne undskylde min overdrevne brug af billeder taget med Hipstamatic for iPhone. Jeg indrømmer, at jeg er forelsket i den app, men det skyldes altså også, at jeg ikke er tilfreds med de billeder, jeg kan tage med vores andre kameraer. Jeg hader blitz, og det er tilsyneladende et must på 'de to gamle'. Så indtil videre bliver det på denne måde eller med udendørsbilleder :-)

Jeg gav efter i dag. Ikke for kagetrangen som sådan, men for kageskabertrangen. Jeg har længe været fuldstændig forelsket i de kager, som denne fantastiske dame laver. Og alt andet, hun rører ved for den sags skyld. Elsker bare hendes simple æstetik. Hun laver de fineste opskrifter, og denne var også ganske nem at følge. It's The Wee Wedding Cake.


Det er almindelig lagkagebunde, dryppet med vanillesirup og lagt sammen med lemon curd og vilde blåbær.


Kagen er overtrukket med fransk vanillesmørcreme. Flagene har jeg selv lavet, inspireret af Nikole's. Wuuhuuu, endelig noget fint at bruge alle de bånd til, som jeg har samlet på i årevis.


Der blev tid til lidt multitasking - fik ryddet op Albas legetøj, hvilket faktisk ikke er så nemt, når tøsen sidder lige ved siden af og er helt vild efter at lege med det, der lige er ryddet op.


Taget i betragtning af, at opskriften var på engelsk - og min tidligere erfaring med kagebagning - så blev kagen ekstremt vellykket. Både smagssammensætningen og måden at lave dej og creme på er anderledes, end vi gør det i Danmark. Æggesnapsen skulle varmes over vandbad inden piskningen, så sukkeret smeltede helt - smart. Og sådan noget som lemon curd laver vi heller ikke så tit herhjemme. For slet ikke at tale om smørcremen! Kagen var/er supersmuk. Jeg skriver er, fordi vi netop har spist et lille stykke hver og så absolut er enige om, at den er pænere, end den smager, så mere bliver der nok ikke spist af den.

Jeg er allerede i gang med at udtænke, hvordan jeg kan lave en ligeså smuk kage, der smager dansk. Men når jeg engang skal giftes - eller have barnedåb igen, fødselsdag, whatever, så vil jeg med garanti stjæle Nikoles setup. C'est adorable.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar